Kompasset

Kompasset (Forældre & barn ophold)

Afdelingen indeholder 4 små nyistandsatte lejligheder med hver deres te-køkken, spiseplads, toilet/bad og dobbeltseng og baby/barneseng. Til Kompasset hører desuden stor lys fællesstue med tv, køkken/alrum med fælles spiseplads, vaskerum og et personalekontor/vagtværelse.

 

Kompasset er vores hjem til mor/far/barn anbringelser, der blev etableret i april 2016.  Vores mor barn hjem er et tilbud til børn og familier, som er sårbare og udsatte, og hvor der er risiko for, at børnene på sigt kan eller skal i døgnanbringelse på en døgninstitution. Døgnbehandlingen skal sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats, der kan forbedre grundlaget for familiens videre udvikling og trivsel. Ligeledes ydes der støtte og behandling til forældrene, så deres omsorgs- og relationskompetence opkvalificeres. Derved bliver forældrene på sigt bedre til at varetage deres børns trivsel.

 

Et ophold på Kompasset varer som regel mellem 3-6 måneder, hvor der er personale tilstede fra 08.00-23.00 som er grundpakken, hvor der kan tilkøbes dækning af nattetimer fra 23.00-08.00.

Er du interesseret i en plads?

Så ring til os på telefon +45 63 40 11 55 eller skriv til os på mail birkelund@kfumsoc.dk, og hør nærmere om vores ledige pladser. Vi har korte svarfrister, og vender tilbage til dig hurtigst muligt.

0
Lorem Ipsum
0
Lorem Ipsum