Alternativ til anbringelse i eget hjem

Jf. Servicelovens paragraf 52. stk. 3. nr. 2 og 3 har Børnehjemmet Birkelund et tilbud om alternativ til anbringelse. Tilbuddet om alternativ til anbringelse kan iværksættes i situationer hvor barnets eller børnenes nærmeste omsorgspersoner er fraværende, og hvor netværksanbringelse ikke er en mulighed, samt anbringelse uden for hjemmet ikke er passende i barnets situation. Der er tale om døgndækning i en kortere periode, som både kan indeholde praktisk pædagogisk støtte og/eller behandling i hjemmet.
 

Støtte til familien i eget hjem 

Tilbuddet om alternativ behandling gælder familier, hvor der er mange børn, eller hvor det ikke er muligt at finde nok anbringelsesmuligheder på nuværende tidspunkt. Det kan bl.a. også være et tilbud til de familier, hvor det ikke umiddelbart er hensigten at barnet eller børnene skal anbringes, som fx ved sygdom, indlæggelse, død eller lign. Dette kunne fx være en enlig mor til 3 børn, som er blevet indlagt på sygehuset, og derved ikke kan varetage omsorgen for sine børn under indlæggelsen. I en sådanne situation vil Birkelunds pædagogiske personale ”flytte ind” i børnenes hjem, i den periode hvor børnenes nærmeste omsorgspersoner ikke er til stede.

 

Det pædagogiske personale varetager alle omsorgsopgaver i hjemmet i den aktuelle periode – hvilket bl.a. kan være den helt basale voksenomsorg og nærvær, som børnene kan savne i hverdagen, hvor deres tætteste relation ikke er til stede. Derudover vil personalet tage sig af alle de praktiske daglige rutiner, såsom at få børnene op om morgenen og kører dem til børnehave, skole mv., efterfulgt af afhentning om eftermiddagen, lektielæsning, fritidsaktiviteter, madlavning, bade børn, godnat-læsning, og hvad der ellers hører sig til i døgnrytmen hos den enkelte familie. Endvidere vil Birkelunds personale i perioden sikre, at børnene vil have kontakt til deres nærmeste pårørende samt andet betydningsfuldt netværk. Når den eller de nærmeste pårørende til børnene er tilbage i hjemmet igen, kan Birkelund fortsat tilbyde praktisk pædagogisk støtte i det omfang der er behov for i hjemmet – dette tilbydes både i dagtimerne, om aften og/eller i nattetimer.

 

Det pædagogiske arbejde 

Det pædagogiske arbejde som Børnehjemmet Birkelund udfører tager udgangspunkt i Neuroaffektiv udviklingspsykologi og bygger alt i alt på et vidensgrundlag, som Birkelund har udført siden 1920. Vi arbejder ud fra de tre neuroaffektive kompasser til hvert sit fokusområde i hjernestrukturen. Kompasserne er et navigationsredskab, som hjælper pædagogen til at vurdere barnets udviklingszone. De tre udviklingszoner kales for det sansende, det følende og det tænkende og er de tre neuroaffektive, som der arbejdes ud fra.

Endvidere arbejder vi ud fra et psykodynamisk og miljøterapeutisk fundament. Vi arbejder fremadrettet, ressourceorienteret og med en anerkendende tilgang, og da tilbuddet om alternativ til anbringelse er af kortere varighed end hvis anbringelsen foregik på et opholdssted, lægges hovedvægten i dette tilbud på omsorgsdelen.

 

Du kan også læse mere om vores tilbud om parallelanbringelse hos Kompasset, som er døgnanbringelse med fokus på den forebyggende indsats. Dette tilbud kan ses som en form for familieinstitution, da en af Kompassets primære målgrupper er familier.

Har du generelle spørgsmål til Birkelund som døgninstitution for børn, om hvordan vi både hjælper med frivillig anbringelse af børn, akut anbringelse samt tvangsanbringelse af børn, eller noget helt andet, så tag endelig kontakt til os. 

Birkelund er en døgninstitution og familieinstitution. Vi tilbyder alt fra familiebehandling til akut anbringelse og frivillig anbringelse samt mor barn hjem. Derudover tilbyder vi botilbud jf. servicelovens paragraf 107 og 66

Testimonials