Mindelundsvej

Mindelundsvej

Mindelundsvej rummer 18 værelser og huser primært målgruppen 12-18 årige børn og unge. Værelserne er placeret i den gamle hovedbygning, der består af mange hyggelige rum i hjemlige rammer.


I Mindelundsvej arbejdes der med den tidlige træning til voksenlivet. Vi ønsker, at barnet eller den unge opnår højere grad af selvstændighed og selvhjulpenhed i form af personlig hygiejne, rengøring af eget værelse, økonomi, madlavning, tøjvask osv. I Mindelundsvej er der er rig mulighed for at være social sammen med andre børn/unge på fællesarealerne, ligesom der er mulighed for at trække sig tilbage og være sig selv på eget værelse.


De fleste børn og unge i Mindelundsvej har fritidsaktiviteter og/eller et fritidsjob. Alle børnene og unge går i skole eller på ungdomsuddannelse og har venner både på og udenfor Birkelund.

Der er tilknyttet et ”gamer-rum” til afdelingen, hvor der er rum og plads til at dyrke interesser for computerspil i socialt samspil med andre. Ligeledes er der gode udearealer med fodboldbane, trampoliner, basket kurve som understøtter fysisk udeaktivitet. 

Læs mere om Birkelunds udearealer


Er du interesseret i en plads?

Så er du velkommen til at kontakte os. Ring til os på telefon +45 63 40 11 55, eller skriv til os på mail birkelund@kfumsoc.dk og hør nærmere om vores ledige pladser. Vi har korte svarfrister og vender tilbage til dig hurtigst muligt.