Såfremt der søges om at bringe et barn hjem til sine biologiske forældre, kan der laves en undersøgelse af forældrene og deres tilknytningsevne- og mønster evt. gennem en forældrekompetence-undersøgelse. Hvis denne undersøgelse viser, at forældrene er i stand til at varetage deres barns udvikling, vil der i en periode kunne arbejdes med dobbeltknytning, så forældrene på sigt bliver barnets primære omsorgspersoner fremfor sekundære.
Først skal tilknytningsmønstret undersøges gennem psykologiske projektive tests, hvor barnet og omsorgspersonen bliver undersøgt. Derefter skal kvaliteten af samspillet mellem barn og primær omsorgsperson observeres – bl.a. for at se hvordan tilknytningens karakteren udspiller sig. Igennem forløbet vil der være flere observationer, som foregår over et længere tidsinterval. I undersøgelsen kan barnets primære omsorgsperson blive interviewet ud fra en mentaliseringsguide for at vurdere i hvilken grad, han eller hun er i stand til at forstå barnet og dets intentioner, så det kan observeres hvordan vedkommende vil handle ud fra dette. Metoden er valgt for at sikre, at samspilskvaliteten mellem barn og omsorgsperson bliver verificeret gennem observationen af den psykodynamik der foregår i denne. Der vil altid være mere end én faglighed repræsenteret ved observationen.
Hos Birkelund benytter vi os af PC-ERA (Parent Child –Early Relationel Assesment), idet det er et veldokumenteret måleinstrument i vurderingen af samspilskvaliteten mellem barn og omsorgsperson. Derudover har vi mange års erfaring i at vurdere forældreevnen – primær som sekundær.
Tilknytningsundersøgelsen vil som nævnt blive varetaget af forskellige fagområder, primært af vores psykolog, som er specialist i Klinisk børnepsykologi. Dette vil foregå i tæt samarbejde med en socialpædagog, der også er uddannet familieterapeut/behandler.
Har du generelle spørgsmål til Birkelund som døgninstitution for børn, om hvordan vi både hjælper med frivillig anbringelse af børn, akut anbringelse samt tvangsanbringelse af børn, eller noget helt andet, så tag endelig kontakt til os.